Genfind kroppens balance og vejen til smertefrihed

Går du rundt med en indre uro, stress eller smerter, du ikke kan komme af med? Gennem traumeterapi og kropslig behandling hjælper jeg dig og dit nervesystem med at finde ro – helt ned i dit fundament.

Traumeterapi

En helhedsorienteret behandling med fokus på følelsesmæssige belastninger, traumer, stressreaktioner og fastlåste mønstre.

Massagebehandling

Dybdegående og nærværende behandling af spændinger, smerter og overbelastning i kroppen — med fokus på både det fysiske, det psykiske og det emotionelle.

Tapping (TFT/EFT)

En blid metode til at arbejde med stress, uro, følelsesmæssige belastninger og fastlåste mønstre.


Healing

En rolig og energetisk behandling, der støtter kroppen i at genfinde balance, ro og kontakt til sig selv.


METASundhed

Forstå kroppens signaler – så vi kan arbejde med årsagen, ikke kun symptomet.


Økonomisk vejledning

Penge er også energi, og økonomisk kaos blokerer ofte for dit flow. Få hjælp til overblik og til at slippe det økonomiske stress.

Om mig og min tilgang

Hvem er jeg? Læs om min rejse, min passion og mit livs erfaring.



Priser

Se priser på de forskellige behandlinger, samt information hvis du har brug for en særlig prisaftale.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

I en verden med højt tempo og mange krav kan det være let at miste forbindelsen til sig selv. Mange mærker smerter, spændinger, træthed eller uro – uden helt at kunne pege på en årsag. Ofte føler man sig ikke rigtig hørt; hverken af kroppen eller af omgivelserne.

Hos mig handler behandling ikke kun om at fjerne symptomer og smerter, men om at forstå dem. Jeg arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor kroppen ses som en intelligent sammenhæng mellem det fysiske, det følelsesmæssige og det mentale. Kroppen reagerer på det, vi oplever – også det, vi har lært at tilsidesætte eller leve med.

Uanset hvad du kommer med, møder jeg dig med nærvær, respekt og tid.

Mine metoder og kroppens sprog

Jeg kombinerer blide og effektive metoder som tapping og healing med fysisk massagebehandling. Derudover bruger jeg en METAsundhedsmæssig tilgang, som hjælper med at afkode og forstå kroppens biologiske sprog, så vi kan finde årsagen til dine symptomer.

Gennem denne kombination af dialog og kropsligt arbejde skaber vi rum for indsigt. Det giver fysiske spændinger og følelsesmæssige blokeringer mulighed for at slippe, så du kan finde tilbage til en dybere kontakt til dig selv.

Du behøver ikke at vælge på forhånd

Hvilken behandling skal du vælge? Det behøver du ikke at vide på forhånd. Vi tager altid udgangspunkt i dig, og det du mærker. Vi skræddersyer behandlingen til dig.

Uanset om du:

  • har fysiske spændinger, smerter eller en skade
  • føler dig mentalt træt, følelsesmæssigt overbelastet eller har brug for dyb ro
  • oplever stress, fastlåste mønstre eller følelsesmæssige reaktioner, der gentager sig


… så finder vi sammen den behandling, der hjælper dig bedst. Jeg vil altid give mit faglige perspektiv på den mest optimale behandling, og det vil være en behandling, du er fuldstændig tryg ved, og som vi kan justere undervejs.

Målet er at skabe smertefrihed, give ro i dit nervesystem og støtte dig i at leve det liv, du ønsker.

Mine kunder siger:

Behandlingen hos Ditte satte gang i en stor personlig udvikling. Jeg føler mig mere fri, sætter tydeligere grænser og oplevede en tryg proces med en behandler, der havde fuldstændig styr på forløbet.
Christina 51 år
Ditte har hjulpet mig med at skabe overblik over min økonomi og er god til at forklare tingene så de er lettere at forstå. Hendes tålmodighed og evne til at finde løsninger har givet stor ro til mig og min ADHD hjerne. Kan varmt anbefales.
Jannick, 39 år
Jeg har været i behandling hos Ditte for knæskader. Ditte er ikke bare utrolig dygtig fagligt – hun er også et varmt, nærværende og rart menneske. Hun har en stor forståelse for kroppen og dens sammenhænge, og jeg har især været glad for hendes tilgang og Metasundhedsrådgivning. Ditte ser hele mennesket og ikke kun symptomerne, hvilket har gjort en stor forskel for mig. Kæmpe anbefaling herfra!
Mehmet, 33 år

Du behøver ikke at vide alt på forhånd

Er du i tvivl om, hvilken behandling der passer dig? Det finder vi ud af sammen.

Book en tid, eller tag en helt uforpligtende samtale – så møder jeg dig præcis, hvor du er.